I nat drømte jeg følgende:

Jeg mødte en Leyland/DAB-Silkeborg serie 3 på linie 14 nede på Europaplads. Dette var naturligvis overraskende eftersom det var over 15 år siden de blev udrangeret, så bussen skulle åbenbart jagtes gennem Århus. I drømmen bestemte mit indre rutekort sig for at jagte bussen til Mølleparken, hvor der samme aften skulle være ledbusparade(!), så gennem midtbyen gik den vilde jagt…

Århus Sporveje 402 (En DAB-Silkeborg 7-1800B) kom kørende baglæns igennem Hans Hartvig Seedorffs Stræde (som i nattens anledning havde fået træer i begge sider og færre bygninger!?!). Den blev skubbet af en trolleybil (ja, en personbil med en stor stor pantograf på taget), som naturligvis var ÅS-farvet. Bilen var bagerst og bussen kørte jo baglæns, så hvordan de to blev styret melder drømmen intet om… Synet gav naturligvis ingen mening, da jeg med sikkerhed vidste (i drømmen) at der ikke havde været strøm i luften over Hans Hartvig Seedorffs Stræde.

Henne ved Østergade (smal enstrettet gade) kom der tilsyneladende kort efter et nyt letbaneledtog kørende (de er ikke engang blevet bestilt endnu) på skinnerne fra den sporvognslinie, som aldrig har kørt der. Skarpt forfulgt blev vognen af en skinnecyklist, som fløjtede af letbanen foran.

Tilsyneladende ankom jeg desværre aldrig til Mølleparken til ledbusparaden, da jeg vågnede op og tænkte:

“Øv, jeg ville sgu da gerne se såvel en ÅS serie 3 eller en ledbusparade i Århus…”

Jeg tror betegnelserne århusianer og busentusiast passer fint på mig…

Blog Image