Det er slut med DAB-ledbusser hos Busselskabet Århus Sporveje fra oktober 2007 og dermed også slut med DAF/DAB-Silkeborg 12-1800B byledbusser i almindelig rutedrift i Danmark. Samtidig er det slut med Århus bybusser i den klassiske trefarvede bemaling, nu er de resterende helgule…

Blog Image

Tillægsbilletter fra Århus Sporvejes vogn 413 (DAB 12-1800B) kort før udrangeringen og fra vogn 457 (Solaris Urbino 18 mk III) på en af de allerførste ture.

Jeg kunne skrive i timevis om hvor genial netop denne bustype, DAB-Silkeborg 12-1800B, er, som jeg mener er den noget nær det optimale og mest fuldendte køretøj der nogensinde er bygget. Så det vil jeg gøre – ultrakort:

Den logiske sædeindretning, enkeltsæder i dørsiden, dobbeltsæder modsat. Det fine zone-stop-tid ur, som naturligvis sidder to steder i busserne. Motorens behagelige lyd, de behagelige køreegenskaber, selv det heri velfungerende gear fra ZF. De to perronner, placeret overfor dørene naturligvis. Anseelige arealer fulde af ståpladser! De sorte og grå holdestænger. De smukke og bløde blå sæder, der passer i farven til væggene. Lydene af bussen der standser, lyden af dørene der åbner og lukker – uden unødig irriterende lukketid naturligvis. Stilhenden bag leddet. Det høje gulv! Simpliciteten i det smukke og samtidig sammenhængende interiør generelt og ikke mindst bussens over-all smukke og gennemførte ydre! DAB når det er bedst – det blev aldrig bedre og der bygges ikke busser af samme kaliber mere nogetsted i Europa!

Blog Image

Århus Sporveje 418 – DAF/DAB-Silkeborg 12-1800B i trefarvet bemaling. Det er disse smukke og behagelige busser der nu forsvinder.

Ledbusser er lavet til at flytte mange passagerer – en hver storby med respekt for sig selv har en større bunke ledbusser. Dog er Danmarks hovedstad København ved at synke busmæssigt i grus, da man der har valgt at FRAVÆLGE ledbusser og desuden satse på korte bagendeproppede laventrebusser, som jeg mener er den mest upraktiske og mindst brugervenlige bustype! 2 små singlebusser forurener desuden mere end 1 ledbus, det siger næsten sig selv. Derudover koster det en chaufførløn mere, samt der er igen kapaciteten… Ledbusser tiltrækker endvidere folk – det er jo sjovt med at leddet drejer smiley

Blog Image

I København udfaser man nu ledbusser! Helt gak gak… Tilbage er der kun få på fx linie 300S som denne misvedligeholdte Volvo B10LA-55/Säffle – og de forsvinder snart! Istedet skal folk være klumpet klundet sammen i bagenden af kortere laventrebusser. Gad vide hvorfor folk flygter fra busserne…

Resten af Europa – såvel som resten af verdens større byer – benytter ledbusser i massevis, evt. dobbeltdækkere også (hvilket København også er ved at udfasesmiley). Heldigvis fatter verdens mindste storby det dog – og indkøber naturligvis stadig ledbusser. Århus ville ikke kunne klare sig uden! Udover her i Århus, så kører der også pt byledbusser i Vejle og Kolding. Som rutebiler kører der pt ledbusser i Danmark i bl.a. Vordingborg-Møn-området, i Kolding-Vejle-området, i Skjern-området (!), over Øresundsbron og massevis i Østjylland, samt som skolebusser flere steder.

Blog Image

Fx i Oslo kører der masser af ledbusser – og der er god brug for dem! Her ses af de mere sjældne – en Volvo B10LA-55/Arna på Jernbanetorget.Blog Image

Selv i bilernes land USA kører der masser af ledbusser! Her ses en rimelig ny New Flyer D60HF ledbus på 23rd Street i New York.

Som i resten af verden har Århus Sporveje som sagt heldigvis indkøbt nye ledbusser som erstatning for de der udrangeres og snart sælges til Polen. Sjovt/sært nok er de nyindkøbte ledbusser så polskbyggede lavgulvsledbybusser af typen Solaris Urbino 18.

Der er dog en lang række usmarte ting ved de nye busser! De 22 ens nye busser har Voith-gear og DAF-motor, hvilket er det der redder de nye flade busser gennem mit smagsdommeri af typen (i øvrigt havde DAB-ledbusserne der udrangeres ligeledes en DAF-motor). Første problem er at busserne ikke er højgulvsbusser. Og ja, det er altid det problem med lavgulvsbusser og især laventrebusser, at den ringere komfort og lavere passagerkapacitet ikke er smart. Desuden gør det lave gulv at en del sæder må vende modsat køreretningen (hvilket dog skulle være en fordel i fly der styrter ned, men det hjælper næppe meget her – kilde: Mythbusters). Nogle af Solarisbusserne har en mærkelig hyletone oppe i forenden – men til gengæld lyder det ret fint, når bussen drejer skarpt eller når håndbremsen trækkes/slippes.

Men det hele kan der leves med – for det er ledbusser! Og så der er DAF og Voith…

Blog Image

En af Århus Sporvejes nye Solaris Urbino 18 mk III fra 2007.

Århus Sporveje har indkøbt 22 af slagsen her i 2007 – med de 4 de fik sidste år har de nu 26 Solaris Urbino 18 MK III – og med nu kun 20 Volvo B10MA-55/Säffle som Busselskabet har tilbage, så er Solarisene nu den mest udbredte ledbustype i Århus! Og faktisk også den mest udbredte bybusledbus i Danmark… Men uanset hvad:

Ledbusser længe leve! Intet kan erstatte deres praktiske egenskaber – bare spørg resten af verden!

(Ønsker du at se en masse på ledbusser nu, så kig ind på Jeppes side: http://www.ledbus.dk)