SÅ nærmer tiden sig til en af mine ynglingsbegivenheder – af de ting, der vender tilbage hvert år: Eurovision Song Contest!

Ja, jeg indrømmer med glæde straks, at jeg også er fan af det som mange europæere anser som noget umoderne, poppet, sært, falsk, lavkulturelt, kakkelbordsorienteret spild af tid. Men det er squ da et fantastisk, sært, multikulturalt verdensomspændende fænomen og samlingspunkt! Der deltager jo folk i ALLE aldre, fra alle kulturer fra hele Europa og mere til… Og det ses af endnu flere.

Eurovision Song Contest (ESC) sendes i år for 52. gang! DET er der ikke nogen andre TV-shows eller melodidyster der kan leve op til… Den evigt selvfornyende sang- og landedyst holdes i år i Serbien, efter at de vandt sidste år.

Blog Image

De sidste 8 års CDer fra ESC på et dejligt kakkelgulv…

Nu tror folk sikkert at, hvis jeg kan lide ESC, så må jeg også kunne lide alle de sangkonkurrencer der er i fjernsynet konstant i dag? Næh do, absolut ikke… Siger mig ikke en dyt – det er jo bare folk der skal kunne synge rent – det handler ESC slet ikke om… Heldigvis!

Showet handlede oprindeligt om at landene i Europa skulle kunne “snakke” med hinanden efter 2. verdenskrig, hvor Europa blev noget opdelt. Man kan så fx sige at de første år var det en af de ting, der bragte vesteuropæerne sammen og efter Berlinmurens fald i 1989, så bragte det HELE Europa sammen! OG det vokser stadig – nye deltagerlande dukker konstant op nu. Europa når helt til Azerbaijan nu og andre relativt nytilkomne i konkurrencen er østlige østlande som Moldova og Georgien, mens fyrstendømmer og minilande som bl.a. Andorra, San Marino er kommet ind 🙂

Noget af det sjove ved dette er at fx Andorras stemmer naturligvis tæller ligeså meget som fx hele Frankrigs. Og det kan give nogle sjove resultater – ligesom når søsterlandene på Balkan altid stemmer på hinanden, ligesom vi gør i Skandinavien… MEN, sådan skal det være – sådan har det været lige siden man så det som 0-1-2-3 årig og har siddet kigget ESC – og har siddet og fundet ens egne favoritter…

“Men sangene, hvis de kan da kan kaldes det, er jo udført af ikke gennemførte standardiserede smukke mennesker der blablabla” – Oh shut up, med det kulturpis – ESC skal indeholde særtklædte mennesker, sjove popsange, farverige monstre, gammeldags balader, moderne techno, et mix af alt og lidt af noget andet – Det viser at Europa er et kontinent, men at det er samtidig mange forskellige lande. De er på en måde ens, men også dybt forskellige – men så har de blandet deres egen stil lidt med alle naboerne – og pludselig ser man i samme show den gamle bedstemor der slår på tromme for Moldova og i næste sekund en overstylet englænder, der som sædvanlig ikke har en chance fordi alle må synge på engelsk nu, derefter tysk country, polsk plat pop, kroatisk turbofolk, islandsk selvironi, belgisk trance og dansk optimisme…

Det er forskellene der gør ESC sjov – lidt ligesom det er forskellene på landene i Europa der gør livet sjovt, altså gør det sjovt at tage til fx Slovenien, Holland eller Tjekkiet… Hvis alt skal standardiseres så mister man charmen og forskellene. Nu har EU, jo intet med Eurovision Song Contest at gøre – men ESC viser ligesom, hvorfor man ikke skal eller kan gøre alt ensartet, som vel er en del af EU og også grænseoverskridende kapitalisme for den sags skyld… Jeg synes det er deprimerende at se at i fx Østrig, Spanien eller Polen er fx de samme butikker (McDullah fx) at finde… Gaaaaaaab! Verden er stor – lad være med at gøre den ensartet, for så bliver den mindre…

Årets udgave af ESC er lidt af alt, ligesom det plejer, ligesom det skal være! Der er jo altid nogle der kan lide noget bedre end andet. Men der er altid også klasseforskel på sangene… Årets melodier kan allerede nu høres/ses inde på http://www.eurovision.tv

Mine umiddelbare første reaktioner over første hurtige gennemgang var “yes, alt er som det skal være”. ALLE stilarter, og det der ikke helt er en stil, er der. Der er selvfølgelig nogle man selv kan lide, nogle man forudser har en ok chance og dem man ikke gider høre på… Mine gæt på vinderne plejer giver nogle mærkelige resultater når man kigger på det endelige resultat. Normalt er de 5-7 sange jeg sige god for, fordelt ligeligt mellem helt i top og helt i bund!

Nu skal man så lige huske, at jeg har en meget blandet musik… øh smag… og mine bedømmelser er mine og dem vil jeg have ret til. Så kan man være uenig og mene jeg ingen musiksmag har (og have helt ret?) – Men jeg bedømmer ligesåmeget deres vinderpotentiale og deres Eurovisionsagtighed, som er vigtigt.

Årets sange spænder vidt. Andorra har lavet en udemærket sang – den ender ikke sidst, men heller ikke aller forrest. Årets fredssang kommer fra Georgiens “peace will come” der samtidig virker både stærk og gennemført. Maltas Vodka-sang er acceptabel med en dejlig hurtig rytme, men den forsvinder muligvis i mængden. Letland har børnesang med voksne klædt ud som pirater… gaaab…

Bulgarien og Island er gået over til en moderne elektronisk genre – og skiller sig ud! Men de rækker næppe til en første plads. Det gør den tykke dame fra Portugal heller ikke – det land må være ESC-mestre i kedelige sange.

Danmark har som næsten altid valgt den mest kedelige standard lalleglade sang, der sikkert er velkomponeret, men maaah – det har vi hørt før og det vil uden tvivl forsvinde i mængden (no offence).

Nytilkomne Azerbaijan starter i ESC med at kopiere Schwiez’ vampyrkoncept fra 2007. Kedelig sang… Schweiz har i år en klaverbalade. Den anden nye San Marino… Ja, det er et band der spiller og synger… No fun…

Belgien har nogle damer der synger noget vrøvl og hopper rundt uden trommer men med cello og violin – men det lyder meget sjovt. Slovenien laver slovensk pop, det går tabt i mængden. Estland synger i år på serbo-kroatisk, tysk og finsk – folk der ikke ligner sangere… Sjovt, men næppe nok til en førsteplads.

Sidste års vinder Serbien har fundet en langsom og stærk sang frem – typisk balkan – fint med mig!De har også hjemmebanefordel og balkanfordel. Armenien har fundet noget lokalt men moderne – fin sammenblanding – lyder tyrkisk nærmest. Fint nok. Det gør Holland også – lyder tyrkisk næsten! Tyrkiet tilgengæld lyder i år som Vesteuropa… Øv.

Litauen har fundet den syngende Jesus frem… Eller… Ja… Rumænien har en fin duo – den er oookay… Ukraine stiller op med Ani Lorak og Shady Lady – en rigtig god sang! Nordisk næsten – og ny i det – men ikke for moderne, med en karakteristisk og god sanger! Lidt Anastacia-agtig måske.

Sverige har genbrugt Charlotte Perrelli og hun gør det udemærket, men hun vinder ikke, selv med vindmaskine. Norge har en sanger og Finland laver rock igen. Norden vinder ikke i år.

Årets mest skægfulde sange er Frankrigs og Spaniens! Frankrig har sendt en mand med hår i hele hovedet der synger engelsk og Spanien har sendt en mand med falsk overskæg der spiller på en legetøjsguitar med lyde. Dejlig gak er det – og helt åndsvagt… Irland, som har vundet ESC hele 7 gange, sender i år “Dustin the turkey” – en hånddukke der prutter og synger “Irelande Douze Pointe” med en dejlig ironisk tekst incl. fx “sorry for riverdance”.

En masse lande gider jeg ikke omtale, da de er kedelige – men Kroatien fortjener nu også en omtale! DET er squ en rigtig fin sammenskruning de har lavet der… En sanger der sidder i en sporvogn og synger en tango (på kroatisk, men det er ligemeget, for det lyder godt), en gammel mand, der sikkert fortæller om romancer mens han også leger DJ. Gammelt møder nyt, men ikke dårligt amerikaniseret nyt. Fint.

Den foreløbelige konklusion tror jeg bliver, at disse er mulige 12ere og som jeg kan lide (ingen rækkefølge) er:
Kroatien – Georgien – Ukraine – Serbien – Irland – Belgien.
I klassen lige under: Andorra – Malta.